450,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2018 Pinot Gris Rotenberg, Zind-Humbrecht
En af de mest komplette og lagringsværdige vine på Pinot Gris kommer fra denne mark: Druens vægt og rundhed i symbiose med fast struktur, fin syre, lyse blomstertoner, salt og en kompleksitet, der tiltager med lagring; klassevin! Kan udvikle sig i mindst 20 år.
Oldenburgs Vinguide | 19 / 20 |
450,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Biodynamisk |
Land | Frankrig |
Distrikt | Alsace |
Druesorter | Pinot Gris (Tokay) (100%) |
Alkohol % | 13% |
Fyldighed | Middelfyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2018 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 597618 |
Beskrivelse
En af de mest komplette og lagringsværdige vine på Pinot Gris kommer fra denne mark: Druens vægt og rundhed i symbiose med fast struktur, fin syre, lyse blomstertoner, salt og en kompleksitet, der tiltager med lagring; klassevin! Kan udvikle sig i mindst 20 år.
Trods den varme sommer er vinen fra den højtliggende mark helt tør: indice 1*. De 5,6 g. restsukker/l. neutraliseres af et højt syreniveau for druen: PH 3,2. Vinen har ligget på gærresterne / "sur lie" i 18 mdr. Der er kun høstet 41 hl./ha. ret små druer med høj koncentration.
Rotenberg er på toppen af Grand Cru Hengst sydvest for Wintzenheim by i 350 m.s højde. Skråningen er stejl, 30-40%, med særdeles næringsfattig jordbund af limsten og mergel med et jernindhold så højt, at jorden faktisk har en rødlig tone, deraf marknavnet. ZH har 1,7 ha. hvoraf 1.2 ha. er plantet med 37-årige Pinot Gris vinstokke (2020). Med eksponering mod vest og den store højde, er det en meget langsomt modnende mark, som giver den normalt ret tidligt modnende drue en utrolig struktur og et flot syreniveau her.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Zind-Humbrecht siden 1985. Huset med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over. Han er én af de ca. 400 uddannede mennesker i verden, der kan kalde sig "Master of Wine" og var den første franskmand, som tog den krævende uddannelse. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.
Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og "Zind" er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Vindyrkningen går i arv fra generation til generation, og Olivier er ved at oplære næste generation i vinmageriets kunst. Oliviers søn, Pierre-Emile arbejder nu side om side med sin far på domænet, og han har allerede lavet sin første vin, Riesling Gr. Cru Sommerberg. Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet.
I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim. Domænet har været biodynamisk certificeret siden 2002 og er en af de store pionerer inden for biodynamikken i Frankrig. Olivier er kendt for sine sublime vine, den meget høje standard, han holder, og mange af vinenes nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Som den flydende engelsktalende, velformulerende person, han er, kombineret med vinenes standard, er han et fund som formand for de biodynamiske dyrkere i Frankrig.
Alsace 2018 fik megen regn den første halvdel af året men slap bedre fra de meldugangreb, som plagede andre områder, bortset fra et par uger i juni før vejret blev helt tørt. Knopskydningen var lidt sen men væksten kom godt i gang, så blomstringen var lidt tidligere end gennemsnitligt med fin frugtsætning. I juli steg temperaturen drastisk, som i næsten hele Europa, og satte modningshastigheden ned, indtil flere byger i slutningen af august gav det sidste nøk de fleste steder. For yngre vinstokke på drænende jord gik modningen i en periode næsten i stå pga. tørkestress.
Efterårsvejret var meget stabilt oktober igennem, så høsten kunne tilpasses de enkelte druer og lokalklimaer uden stress. Udbyttet er over gennemsnittet og sundheden i druerne var høj. Pga. det stabile vejr er der høstet en del Vendange Tardive og Selection Grains Nobles. Der er en masse lokale variationer og niveauer, men generelt er årgangen præget af en rund og fuldmoden stil med moderate syreniveauer, hvor mange vine vil yde deres bedste ret tidligt.
Zind-Humbrecht's "indice"system er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen "laver sig selv", når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte gærkulturer, markernes vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i over et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme. Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.
indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for indice 5. En 1993 Pinot Gris, drukket (i fin form) i 2015, havde stadig tydelig sødme. Den ville iflg. Olivier have været indice 4, hvis systemet havde været indført, da den blev lavet. Ud fra 30 års erfaring med hans vine kan man sige, at indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes, men den dominerer ikke. For indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.
Oldenburgs Vinguide
Olivier Humbrecht har en sjælden evne til at få selv de mest biodynamiske vine til at smage sympatisk, også denne unge 2018'er fra Rotenberg. Som sine forgængere balancerer den raffineret mellem honning og abrikos og er mere tør end sød - den er endda blevet noget mere tør end de foregående årgange, synes jeg. Den holder sin robuste stil og sin kantede charme, men er også blevet mere madegnet og udfordrende. Den er virkelig en personlighed - og med fornem udfoldelse i glasset.
Relaterede produkter
6j9iw36ex8r
ip9vgtw5n5n7m9alfofi5qsx39w3s8ufb
juqvnozh66d1xmisy1kogw
DKK 000,00
DKK 000,00
0ay2j76qxzm
861i34bj54zy2wpv7m03f4wln1hbd
dzpjh9l0vyrdvbuyvfzna
DKK 000,00
DKK 000,00
i9hm6kc8mqj
e1jwrn17ky6n3ufagd854krtgpvckgoco
8ljr5ci7s14x1t08zbi2w
DKK 000,00
DKK 000,00
4sv1amp9yat
1pkkrffczdlhzscekgzvchi26e0u5htb
xf65w8oo3qgjki7kzoreol
DKK 000,00
DKK 000,00
qbxqrsev6e
cp3vtsx3l39re3bu9i398cue68w4bc3b
dnjppbf9lsaodztseb8st
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
a8m2dlfumkw
261qcv1x7czndl540n5txdo0h6170wky
fhrlkwei0wnd1pq7qiz7f
DKK 000,00
DKK 000,00
rc9wykp008r
7ms4496q0gvtd553v0bs2cn3i3a6oyf6
c7y540otcoqyf797sbemo
DKK 000,00
DKK 000,00
lqn8drntmc
fdenju3s3z47hix45z91qaiiivndkwykb
qun2z1k09lj4ok61s2bt8n
DKK 000,00
DKK 000,00
53ii0ku1qsl
o7wzqmvp4emmksz14gvlqcr7c9ho2ssya
oku6cs5rghvtbr23dg0ls
DKK 000,00
DKK 000,00
fmoocgd1lb5
h7coceozp3p2ne4bdd4mh6i9taqhfkad
hissphtw3dfjr5n7gw4nqf
DKK 000,00
DKK 000,00