900,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2020 Pommard 1er Cru Chanlins, Domaine Chavy-Chouet
900,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Rødvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Pinot Noir (100%) |
Alkohol % | 13,5% |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2020 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 540320 |
Beskrivelse
Vinen følger flot i sporet efter '18-årgangen. Trods de meget små og koncentrerede druer i årgang '19 giver den høje mineralitet, de velintegrerede tanniner, den feminine syretype og den følsomme vinifikation, at der er fin harmoni og modspil til den særdeles kraftige frugtstil. Der er givetvis stor fordel ved luft i en karaffel, eller endnu bedre, noget tid i kældere.
Pommard, mellem Volnay og Beaune, er intenst dækket af vinmarker og har et historisk ry for kraftfulde vine. Stilarterne er dog noget mere varierede i dag, hvor mange vinmagere dyrker Pinot Noir druens enestående evner til at kombinere elegance og finesser med smagsintensitet. Kommunens navn menes at stamme fra den romerske frugtgudine Pomona. Der laves kun rødvin på de 322 ha., heraf godt en tredjedel i 28 Premier Crus. Markerne ligger omkring Dheune-flodens udløb fra vest mod øst, fordelt på nordsiden, sydsiden og området nedenfor byen. Da skråningerne breder sig ud mod øst, er der mange variationer i soleksponering for de enkelte marker, fra øst-nordøst over syd til vest.
Bortset fra noget gammel aflejringsjord fra floden i de laveste områder er jordbunden præget af mergel over limsten med mange små klippestykker, der sikrer godt dræn for regnvand, og varierende indhold af ler på midtskråningerne. Jern er også hyppig i de højereliggende områder. Vinstokkene vokser i højder fra ca. 250 til 330 m.
Gennemsnitskvaliteten er høj. Der laves mange vine med særdeles gode lagringsegenskaber men også mere elegante, man ikke skal vente så længe på.
Les Chanlins 1.Cru ligger på sydsiden af- og lidt over Rugiens 1.Cru, på grænsen til Volnay kommune. Det er en meget stejl og stenet, østvendt mark ca. på 300 m. højdekurven. Jorden er meget mineralrig ler blandet med kalk og et ret stort indhold af jern. En af de marker, der har været med til at give Pommard ry for meget fyldige, lagringsegnede vine, der ofte kan være lidt rustikke som helt unge.
Chavy-Chouet's druer kommer fra blot 0,3 ha. med 30-årige vinstokke, der håndhøstes. Den færdiggærede vin lagrer 10 mdr. i egefade, 20% nye.
Chavy-Chouet er dannet af to familier fra to landsbyer forbundet af kærligheden til jorden i 7 generationer. Chavy familien fra fra Puligny-Montrachet og moderens fra Pommard. Efter 6 år på vinskole og derefter en oparbejdet erfaring inden for vindyrkning fra 4 verdensdele, er det i dag Romaric Chavy, der står i spidsen for domænet. Siden 2014, hvor hans far Hubert Chavy døde, har han været ansvarlig for dyrkningen af de 15 ha. spredt over 14 appellationer med en blanding af præcision, tradition og innovation.
Dyb passion og dedikation til Bourgognes fantastiske vine kendetegner domænet. Alle ansatte forstår vigtigheden af at være ydmyg, når man lever og arbejder i hjertet af de største terroirs i Côte-d'Or. De dedikerer sig 100% til vindyrkningen, nøjagtig som deres forgængere. En gylden regel er aldrig at tage en genvej, når man skaber en stor vin. Hvert år arbejder de op til 12 gange med hver vinstok. De har fokus på at arbejde mod økologi. Med hyppig moderat pløjning kan de erstatte kemiske sprøjtemidler i marken. De anvender kun svovl og den såkaldte bordeauxvæske (kobber, kalk og vand) mod meldug.
Den grundlæggende vinifikation, der varieres efter druemateriale og årgang, er presning af de sorterede druer i to timer; debourbage / bundfældning af faststofferne i et døgn; gæring i træfade med naturlig gær og lagring i barriques 9-12 mdr., max. 20% nye, "sur lie" /på faststofferne fra gæringen. Evt. en meget let filtrering før tapning.
Der bruges medium toastede barriques fra bødkeren Gillet, som kombinerer stave fra Nevers-, Limousin- og Alliér skovene i samme fade.
Romaric's vine er hans image: en blanding af følsomhed, karakter og kompromiløshed. Hver vin skal afspejle sin appellation: Meursault, Puligny-Montrachet, Saint-Aubin, Volnay og Pommard, om det er Villages vine eller Premier Crus. Hans fokus på detaljen gennemsyrer hele vinifikationen. De 800m2 kældre er en blanding af gammelt og topmoderne. Vinenes fælles karakter er renhed og balanc. I de hvide finder du elegance, mineralitet, friskhed og præcision. I de røde, struktur, finesse, frugt og styrke.
Relaterede produkter
c5bsda0v72
9zc91utal08pt20ufdgi1d3lhmuztnpxc
lxzm6sy55424p59s9iwp9
DKK 000,00
DKK 000,00
nr7ja0kwov
63onyuox6e8dsjwma227rpdvune0w4lh
7723up33d1m73m2ma18wkc
DKK 000,00
DKK 000,00
xu2uqgl4hti
kgaq65oqmfsstix8u27nppcmw7ih2bje
mn8vu7qwqofyheek49h6f
DKK 000,00
DKK 000,00
ice57hv9enj
densagkf227359tu4jby4gys1tyebfw
k9nejs0o1so9ttzs8fnkd
DKK 000,00
DKK 000,00
mw6aa8ohgd
sr9qk75yxmuu67sj94l8lolwjpttgds
erept2v4jme0g1zh93x31lf
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
5wbi7r2oxko
rk34ren7zej5hnn3xhzuk2wg03aycrysn
z7orgmup4x7ybbikulqw5
DKK 000,00
DKK 000,00
k0zj6h8nhvp
xp6753rb8eib84vhz7zbcimpi2keexzdo
rqee81nabnfslhx8zlo1i
DKK 000,00
DKK 000,00
qwg2iizlfr
0vgn9bmphc1igxswovtd2u0u0tky26cqrs
9kg7c5d4g9fs41zmjt3unb
DKK 000,00
DKK 000,00
epm57pc3l1
6w8eetkjvqhtbug93ztif2vpx0396dr5
dd3kraxvnfpxsifilbad39
DKK 000,00
DKK 000,00
2sjnxb0kgbt
mecr5e72j282u56pk1ksb0bfyge7rp76
yrrw44cdw7je72dtlbxg3t
DKK 000,00
DKK 000,00